11.04.2016
DIY: bæltehylder
Jeg flyttede hjemmefra - og ind til min kæreste - for et par uger siden. Jeg havde denne væg over toilettet, med en meget grim plade, hvor jeg egentlig gerne ville have String-reolhylden (kan findes her), men da den ikke passede i målene, så jeg kunne bore i fugerne, måtte det blive en hjemmelavet hylde. Derfor købte jeg seks bælter i H&M af 40 kroner stykket, tre plader af gran i Jem og fix, som jeg malede hvide. Det var faktisk ekstremt let at lave, og jeg er sindssygt glad for resultatet. Endelig føles vores badeværelse hjemligt - og endelig kan jeg gemme bind, tamponer og tandtråd væk. Opbevaring i højden er virkelig guld værd, når man har en lille toværelses lejlighed på under 50 kvadratmeter.
For at opsummere, valgte jeg at købe seks bælter, som jeg har brugt som en slags hyldeknægte. Jeg købte tre plader, som jeg har savet til i de korrekte mål - for mit vedkommende er det 60*20 centimeter. Ydermere skal der en klat maling til, hvis man ikke ønsker den farve, som træet har fra start. Jeg benyttede en hultang, så jeg kunne skrue bælterne op. Dette er nok den bedste DIY, jeg nogensinde har lavet, og da jeg er meget kreativ anlagt, siger det måske en del. Hylderne faldt også i god jord hos min kæreste, som ellers havde været lettere skeptisk, da jeg fortalte om min ide.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar