14.02.2016

Grafisk design





I dag er det valentinsdag; en af de dage, jeg på den ene side ikke forstår, men på den anden side kan jeg rigtig godt lide ideen om en halvhøjtidelig dag, hvor man kan dyrke kærligheden. Det er vel efterhånden blevet en vanesag, man giver hinanden ét eller andet i valentinsgade, men jeg forventer ikke noget specielt. Jeg skal tilbringe noget tid med min kæreste igennem to år, men hvad vi skal lave, er jeg slet ikke sikker på. Hvis han absolut skulle give mig noget, ville det være perfekt med en blomst - om der er tale om en buket fra blomsterhandleren, en blomst fra Netto eller en gren fra haven, ville jeg blive henrykt. Skulle det være mere materialistisk, ønsker jeg mig en plakat med grafisk design - noget, jeg er helt vild med. Geometriske figurer, natur og pastelfarver ville passe perfekt ind i vores lille lejlighed, som jeg snart flytter ind i. Ovenstående collager er nogle af mine yndlings, som blot er fundet på pinterest, et medie, jeg efterhånden bruger rigtig meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar