06.02.2016

Spring 2k16

Camel, grey and a bit of black
Til foråret drømmer jeg mig om at iføre mig noget, der minder om de items, der findes på denne collage. Striber, print, lækre stoffer og fine farver. Jeg har altid haft svært ved at finde min egen stil, og når trends skifter ved hver sæson, er det svært for mig at følge med. Jeg vil gerne være oppe i tiden, følge moden og generelt bare være trendy, men det er som om, at jeg altid er lidt bagefter. Måske fordi min safezone er sort - fuldkommen sort. Jeg ejer faktisk kun lidt over en håndfuld items i min garderobe, som hverken er sort, hvid eller grå, og jeg bruger dem aldrig. Men hvis jeg finder det helt rigtige, så burde det blive brugt.
Camel, grey and a bit of black 2
Ifølge februarudgaven af magasinet COSTUME, vil camel og blå være nogle af de farver, der bliver store i foråret. Ydermere mener de, at tracksuits bliver in, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg tænker om dette. På den ene side er tracksuits ekstremt behagelige, på den anden side er det noget, jeg udelukkende ville have på hjemme. Sweatshirts, hoodies og nattøjslooket skulle også blive noget, vi kommer til at se i gadebilledet, men jeg føler mig også lidt malplaceret her. Dog kan jeg meget godt lide ideen om ankelstøvler, lange kjoler og læder og ruskind. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar